Back to top

Fake for Real

En historie om forfalskninger og bedrag

(OKTOBER 2020 - JANUAR 2022)

I hverdagens trummerum lyder det sensationelle, det opsigtsvækkende og det overnaturlige som sød musik. De gør det muligt at undslippe det ordinære. Men det bedrageriske spil er kun sjovt, når vi frivilligt er gået med til det. Når vi narres med overlæg, taber vi i mange henseender. Vi kan miste vores penge, troværdighed, integritet og endog vores liv.

Selv om den nuværende mængde af (des)information er uden fortilfælde, er problemet urgammelt. Historien er fuld af eksempler på tilsløringer af det egentlige. Den trojanske hest, som er en mytologisk arketype på bedrag, forbinder symbolsk antikkens historie med højaktuelle problemer i den internetdominerede verden.

På baggrund af fortidens erfaringer kan vi lave en plan: en plan, der lader os gå på opdagelse i fantastiske og opdigtede verdener, når vi ønsker det, men samtidig altid har en udvej, når vi er klar til at vende tilbage til virkeligheden.

Virtuel rundvisning I – Fake For Real

Virtuel rundvisning II – Fake For Real

Menneskerettigheder i Fake for Real – kuratorens rundvisning

HERSKE OG BEDE

Hvad gør magten legitim? I umindelige tider har den politiske og religiøse sfære styrket hinandens krav på magt og legitimitet. Romerske kejsere blev guddommelige, paver havde timelig magt, tilstedeværelsen af helgeners relikvier højnede hellige steders anseelse. En kejsers pletfri vandel, et fejlfrit paveligt embede, en magtfuld helgens fysiske nærvær – det lyder næsten for godt til at være sandt. Heldigvis behøver vi ikke at gentage fortidens forvrængede vidnesbyrd. De faktiske omstændigheder er for længst blevet afdækket af de tapre og de nysgerrige.

FORSTÅELSEN AF VERDEN

Opfindelsen af trykpressen indvarslede en ny æra, hvor oplysninger blev tilgængelige i et hidtil uset omfang. Men en stadig større mængde oplysninger garanterer ikke nøjagtighed. De, der gik efter berømmelse eller rigdom, havde ingen problemer med at sprede falske oplysninger til et publikum, der var ivrigt efter at lære om de seneste opdagelser. Selv videnskabshistorien indeholder eksempler på bevidst bedrag. Muligheden for, at et udsagn kan modbevises, er ikke en mangel ved den videnskabelige metode, men derimod en vigtig egenskab, der adskiller den fra andre systemer, som forsøger at begribe verden.

FORENE OG OPDELE

Forfalskninger og bedrag var magtfulde instrumenter i processen med at skabe etniske og nationale identiteter i det 18. og 19. århundrede. I hele Europa styrkede "patriotiske" forfalskninger blandet med reelle historiske opdagelser de nationale bevægelser. Oprettelsen af moderne nationer krævede fælles historier, men også fælles fjender. Forfalskede dokumenter, konspirationsteorier og justitsmord blev anvendt til at udpege og fordømme samfundets syndebukke med ødelæggende og langvarige konsekvenser.

KRIGSFØRELSE

"Sandheden" beskrives i en velkendt sætning af uvis oprindelse som "krigens første offer". I krigstid griber de indblandede naturligvis til falske udsagn og bedrag. Under Anden Verdenskrig var hele Europa en slagmark, og hvem man valgte at have tillid til fik afgørende konsekvenser. Det var en kæmpe opgave i de efterfølgende årtier at fastslå de faktiske omstændigheder omkring de forbrydelser, der var dækket over og forskønnet af de totalitære regimer.

SNYD OG RIGDOM

Gennem hele historien har fortjeneste været et af hovedmotiverne bag forfalskninger. Kunstværker, luksusvarer, almindelige forbrugsvarer og valuta er blevet forfalsket med økonomisk gevinst for øje. Forfalskninger af, hvad folk begærer mest – uanset om det er et maleri af en af de gamle nederlandske mestre eller en Louis Vuitton-taske – er blevet et vigtigt element i det globaliserede forbrugersamfund, som vi lever i. Men forfalskninger er også blevet brugt til at afsløre vores umættelige trang til "mere, billigere og nyere" som i den tjekkiske dokumentarfilm "Český sen".

DEN POSTFAKTUELLE ÆRA?

Begrebet "det postfaktuelle samfund" beskriver en kultur, hvor den offentlige opinion er baseret på følelser og personlige overbevisninger og ikke på fakta. "Falske nyheder" betragtes ofte som dets mest synlige symptom.

Falske nyheder er imidlertid ikke begrænset til en bestemt tidsalder. Det særlige ved den nuværende situation er, at moderne kommunikationsmidler, navnlig internettet, giver mulighed for hurtig spredning og udbredelse af disse nyheder på globalt plan. Når vi konfronteres med et væld af oplysninger fra utallige kilder, er det ofte vanskeligt at afgøre, hvad der er sandt, og om en kilde er pålidelig.

Heldigvis er der måder at tackle disse udfordringer på: en kritisk sans, der stiller spørgsmål ved førstehåndsindtrykket, kendskab til ens egne fordomme og en vurdering af, hvor seriøs kilden er, kan hjælpe os med at skille fakta fra fiktion og navigere gennem den komplekse virkelighed.