Fake for Real

Denne udstilling handler om forfalskninger i historiens løb. Den kigger på de specifikke historiske omstændigheder, som forklarer, hvordan forfalskningerne opstod, hvilke interesser og motiver der lå bag dem, hvilke konsekvenser de havde, og hvordan de i sidste ende blev afsløret. Det er vores mål at vise, at forfalskninger ikke blot er et nutidigt fænomen, men går langt tilbage i historien. Vi drøfter også, hvordan man kan beskytte sig mod at blive bedraget og vildledt.

I dette afsnit vil vi se på, hvordan vores forgængere fandt rundt i en verden præget af uanfægtelige religiøse overbevisninger. Hvordan fandt de ud af, hvad de skulle tro på? I århundreder har de politiske og religiøse sfærer styrket hinandens krav på magt og legitimitet. Hver tidsalder forfalsker det, den har mest kært. I middelalderlige forfalskninger finder vi således en stærk religiøs komponent.

Vi mennesker er af natur nysgerrige. Vi forsøger at skabe mening med tilværelsen og forstå verdenen omkring os. Det gør vi ved at bruge den teknologi, som vi har til rådighed. Nu vil vi kigge nærmere på de forfalskninger, der er forbundet med den gradvise udvidelse af europæernes horisont: fra geografisk udforskning til moderne videnskab.

Vi befinder os nu i afsnittet om den spændende periode med nationsopbygning. Det 18. og 19. århundrede i Europa var århundreder med turbulens og forandring. Imperierne styrtede sammen, og nye nationer opstod fra deres ruiner. I denne del af udstillingen finder du patriotiske forfalskninger, konspirationsteorier og de falske beviser, der blev brugt i forbindelse med Dreyfus-affæren.

Du har sikkert hørt parolen om, at sandheden er krigens første offer. Vi må bøje os for visdommen i disse ord – selv om vi ikke er helt sikre på, hvem der ytrede dem. I denne del af udstillingen undersøger vi, hvilke typer forfalskninger der anvendes i krigstider. Vi tager også et nærmere kig på forfalskningens "gode" side: den etiske og lovlige forfalskning.

Dette afsnit drejer sig om følgende spørgsmål: Er det muligt at slette en persons eksistens fra historien på ordre fra magthaverne? Hvorfor deltog statens propagandaapparat i sådanne praksisser?

I dette sidste afsnit ser vi nærmere på nogle mere nutidige emner – Er friheden til at skrive og offentlige præcis, hvad man vil en absolut ret? Eller bør den indskrænkes? Er nogle tekster kun ødelæggende, eller skal ytringsfriheden beskyttes for enhver pris? Hadefuld tale og falske nyheder er begreber, som du sikkert kender fra internettet og de sociale medier, men denne debat er alt andet end ny...

I anledning af menneskerettighedsdagen i 2020 tager vi et nærmere kig på udstillingen Fake for Real for at undersøge, hvordan ytringsfrihed, falske nyheder og misinformation har været knyttet sammen i hele den europæiske historie.

I vores anden video i forbindelse med menneskerettighedsdagen kan du i udstillingen Fake for Real se, hvordan Dreyfusaffæren og antisemitiske handlinger undergravede retten til en retfærdig rettergang og skabte en international skandale.

Marmorhoved af kejser Geta vandaliseret med en mejsel efter idømmelsen af damnatio memoraie - Romerriget, ca. 200 A.D.

Den romerske kejser ville forene religiøs og politisk magt, for den højeste ære ved kroningen var at blive guddommelig og udødelig. I modsætning hertil var den højeste straf at blive slettet fra historien. I den moderne tidsalder blev udtrykket "damnatio memoriae" anvendt til at beskrive denne praksis. De dømte blev slettet fra de offentlige registre, deres testamenter blev gjort ugyldige, og enhver afbildning blev ødelagt. Geta kan tjene som eksempel: Han blev myrdet efter ordre fra sin bror og medkejser Caracalla, og den blotte nævnelse af hans navn blev derefter straffet med døden.

Bønnebog med en illustration, der viser, at Saint Martial var til stede ved bespisningsunderet - Bourgogne efter 1481

Krønikeskriveren Adémar af Chabanes påstod, at Sankt Martial, som var en biskop i det 3. århundrede, der blev gravfæstet i Limoges, faktisk havde været en af apostlene. Adémar overbeviste mange og styrkede dermed Saint Martial-klosterets anseelse, men en omvandrende munk ved navn Benedikt af Chiusa anfægtede denne historie, da den ikke havde noget belæg i den tidligere kristne tradition.

Ningyo – "den menneskelige fisk" - Japan, 1800-1823

Kartografer og forfattere illustrerede ofte deres værker med billeder af havmonstre og fantasiskabninger, som skulle have vist sig for eller endog angrebet søfolk. Også Columbus hævdede at have set tre havfruer "dog ikke lige så smukke, som dem, man ser på billeder". I det 19. århundrede blev japanske "havfruer" stadig udstillet i kuriositetskamre og museer i Europa og Amerika. I japansk kultur mente man, at ningyo havde magiske evner. Papmaché og bomuld omkring en træramme, udfyldt med (okse-)tarme, menneskehår, dele af hajkæber og fiskeskind.

Heksehammeren – en manual i heksejagt - Frankfurt, 1588

Opfindelsen af trykpressen omkring 1440 førte til en bølge af information og misinformation. Manglen på kontrol med indholdet skabte usikkerhed på samme måde som vore dages bekymringer om falske nyheder, forvrængede fakta og hadefuld tale. Bogtrykkerrevolutionen havde mange ofre. Tekster om hekseri blev så populære, at de udløste en bølge af forfølgelser, som i en periode på to århundreder kostede mange tusinde formodede hekse livet. Samtidig fik læsekyndige europæerne i stigende grad adgang til bøger, pamfletter og aviser, hvilket gav dem mod og vilje til at kræve borgerlige frihedsrettigheder og dermed ændre historiens gang.

Anonym skrivelse, der anklager apotekeren David Welman for hekseri og for at være en varulv - Lemgo, 1642

Efter en lokal tvist blev der udfærdiget et utal af sådanne anklageskrifter i byen Lemgo i Tyskland. Efter to retssager blev Welman henrettet.

Piltdown Man

Videnskab baseret på empiriske undersøgelser bestræber sig på at levere fakta. Forskere efterlader dog uundgåeligt spor af partiskhed i deres arbejde. Andre forvrænger bevidst forskning for at opnå personlig vinding. Charles Dawson var en sådan mand. Teorien om "Piltdown Man", der angiveligt blev fundet i 1912, fandt grobund blandt palæontologer, som var ivrige efter at bevise deres egen forskning. Og det tog fyrre år, inden svindelnummeret blev afsløret. Afsløringen illustrerer den videnskabelige metodes styrke. I modsætning til religion og ideologi kan videnskabelig viden modbevises – og bevises.

Kobberstik af Ossians svanesang af Johan Frederik Clemens - København, 1787

Historie, litteratur og kunst blev vigtige politiske redskaber i den nationale identitetsbygning i det 18. og 19. århundredes Europa. Trangen til at "udfylde hullerne" gav anledning til talrige forfalskninger. Hver enkelt "opdagelse" skulle spore et lands historie så langt tilbage i tiden som muligt og bevise dets kulturelle overlegenhed. Mange historier blev fortalt af en national "Homer" og hævdede, at en bestemt nation var den indoeuropæiske civilisations vugge. Selv efter at de er blevet afsløret som bedrag, spillede disse historier stadig en betydelig rolle.

Czech translation of the Protocols of the Elders of Zion - 1925

A conspiracy theory maintains that some covert, highly influential group of people is the cause of dramatic and seemingly inexplicable events. The Protocols of the Elders of Zion, published in Tsarist Russia in 1903, claimed to uncover Jewish plans for world domination. This forgery in the form of a conspiracy theory became the most influential antisemitic text of the past hundred years. Although it was soon debunked, the ideas spread, with devastating consequences.

Plakat, der forklarer Dreyfusaffæren som "Historien om en forræder"- Frankrig, 1899

I 1894 blev der fundet et dokument, som tilbød at sælge franske militærhemmeligheder til Tyskland. Denne forbrydelse måtte ikke gå ustraffet. Der blev hurtigt anlagt sag mod Alfred Dreyfus, som var den eneste jødiske officer i den franske hærs generalstab. På grundlag af forfalskede dokumenter, et "hemmeligt dossier" og fordrejede "ekspertudtalelser" blev Dreyfus dømt for landsforræderi til militær degradering og deportation på livstid. "Dreyfusaffæren" splittede Frankrig, pustede til antisemitismens ild og blotlagde fordomme i retssystemet, som kunne udnyttes.

Udstyr, der blev anvendt af modstandsbevægelsen til at forfalske personlige dokumenter i Centret for udstedelse af identitetskort i Amsterdam - Nederlandene under besættelsen, 1941-44

En pen, et gummistempel, en skrivemaskine, acetone. I hænderne på modige mennesker reddede disse genstande tusindvis af liv under Anden Verdenskrig. Over hele Europa kunne de nazistiske regimer med hjælp fra en streng forvaltning i de besatte lande identificere, deportere og udrydde millioner af jøder, og alle andre, der ansås for uønskede. En ny identitet kunne betyde, at man undgik koncentrationslejren. Forfalskede dokumenter gjorde det muligt at foretage sabotage og spionage. Med de rigtige papirer i hånden var det muligt at krydse grænser, og falske rationeringsmærker kunne redde et menneske fra sultedøden.

Falsk faldskærmsudspringer anvendt under befrielsen af Nederlandene - 1945

Falske faldskærmsudspringere ("paradummies") blev første gang anvendt effektivt af de tyske styrker under besættelsen af Belgien og Nederlandene i 1940 for at lede opmærksomheden væk fra de steder, hvor de rigtige soldater blev nedkastet. De falske faldskærmsudspringere blev designet til selvdestruktion, så der er kun få tilbage.

Han van Meegeren: Kristus og kvinden, der blev taget i utroskab - Nederlandene, ca. 1942

Hermann Göring betalte 1 650 000 gylden for dette værk overbevist om, at han købte et maleri af Johannes Vermeer. Han van Meegeren tjente mange millioner ved at sælge sine egne malerier som værker af de gamle nederlandske mestre. Han narrede både kunsteksperter og nazistiske samlere. Da han efter krigen blev anklaget for sit samarbejde med nazisterne, tilstod han den mindre forbrydelse forfalskning. Fra at have været en forræder blev han pludselig en national helt, en mand, der havde svindlet Göring. Men at tegne dette flatterende offentlige billede af sig selv var måske hans sidste store trick!

Traditionel tøffel med falsk Burberry check-mønster

Bedragere har profiteret skamløst på forbrugernes hykleri med hele tiden at ville have mere, billigere og nyere, samtidig med at de længtes efter status, det unikke og det autentiske. Men jo oftere forfalskninger afsløres, jo mere synes de at trives! Den "ironiserende" shoppingstendens foretrækker endda falsk frem for "ægte" som en form for oprør mod kapitalismen. Vrid det yderligere et hak, og vi møder samvittighedsfuldt falskneri: falsk pels, syntetiske diamanter og vegansk læder.

Den "uforfalskbare" pengeseddel af Roger Pfund - Genève, 2012

"Verdens næstældste erhverv" falskmøntneri er lige så gammel som pengene selv. I antikken indebar falskmøntneri typisk opløsning af ædelmetallerne i en mønt og erstatning af disse med grundmetaller, som derefter blev overdækket med et tyndt lag guld eller sølv. Men efterhånden som møntslagnings- og trykketeknologierne blev bedre, blev falsknerne færdigheder det også. Siden pengesedlernes indførelse er der blevet stillet stadig højere krav til såvel møntdesignernes som falsknernes kunstneriske og tekniske færdigheder, idet de konstant forsøger at overgå hinanden.

Den lange tradition med falskmøntneri går hånd i hånd med opfindsomt design og avanceret videnskab. Denne pengeseddel er på nuværende tidspunkt det bedste bud på "uforfalskbare" penge. Heri kombineres de mest avancerede sikkerhedselementer, der for øjeblikket er til rådighed – sikkerhedstrykfarve, diffraktionsbånd, SPARK-serigrafi, gennemsigtig polymersubstrat – med Roger Pfunds detaljerede grafik.

Covid-19: En infodemi

Som Verdenssundhedsorganisationen udtalte: "Udbruddet og reaktionen på covid-19 blevet ledsaget af en massiv "infodemi" - en overflod af oplysninger, hvoraf nogle er nøjagtige og andre ikke er det - som gør det vanskeligt for folk at finde sande kilder og pålidelige retningslinjer, når de har brug for dem."

Men hvad er en "infodemi", og hvordan hænger den sammen med covid-19-pandemien? I dette interview drøfter Alexandre Alaphilippe fra EU DisinfoLab informationsasymmetri, desinformation og konspirationsteorier i forbindelse med coronavirusudbruddet. Han skitserer den efterfølgende indvirkning på samfund og medier og de skridt, folk kan tage for at mindske spredningen af infodemien.

"I vores bobler"

Sociale medieplatforme er gode til at skabe kontakt mellem mennesker, men de bidrager også til at skabe såkaldte "filterbobler". De udvælger oplysninger og eksponerer os for ting, vi allerede har vurderet positivt tidligere. Disse filtre fører til en illusion om at se det store perspektiv, selv om vi i virkeligheden begrænses til et smalt mediemiljø, der deles med de mest ligesindede mennesker. Da sådanne bobler ikke giver meget plads til divergerende synspunkter og alternative kilder, udgør de frugtbar jord til at usandheder spredes og trives.

"Falske indtrængere"

Find ud af, om du kan opdage desinformation. I denne interaktive del af vores udstilling skal du bruge kontrolpanelet til at nedskyde opslag på sociale medier og i nyhederne, der indeholder vildledende oplysninger, inden de når ned i bunden af skærmen. Lad troværdige nyheder komme igennem eller skyd dem med grønne kugler. Ved at gennemse fotos, titler og billedtekster kan du skelne fakta fra fiktion.

Illustration fra "Puck" af Frederick Burr Opper

Journalister kommer med forskellige historier, hvoraf nogle beskrives som "falske nyheder". Termen begyndte for første gang at dukke op i den amerikanske presse i slutningen af det 19. århundrede.