Back to top

Fra Bagdad til Bruxelles: en lang rejse for at arbejde i Huset for Europæisk Historie

Besøgende i Huset for Europæisk Historie bydes velkommen af et unikt og meget internationalt udstillingsteam. Tilsammen repræsenterer de 34 forskellige nationaliteter og taler 27 forskellige sprog (ét medlem taler hele syv sprog)! Læs om vores nyeste medarbejder Abbas og hans livsrejse...

Jeg er født og opvokset i Bagdad i Irak, hvor jeg studerede engelsk og kunsthistorie. I 2011 fik jeg et job som oversætter for de amerikanske styrker. I juli samme år flyttede jeg til Ankara i Tyrkiet, hvor jeg arbejdede for en virksomhed med oversættelse og visumansøgninger. I en periode på fem år ansøgte jeg om asyl i Tyrkiet, men min ansøgning blev hele tiden syltet. I 2016 flyttede jeg til Belgien, hvor jeg fik permanent opholdstilladelse og begyndte at søge arbejde.

Jeg var sådan set på udkig efter et hvilket som helst job, hvor arbejdssproget var engelsk! Jeg meldte mig til et franskkursus for begyndere i Centre Public d'Action Sociale (CPAS), og som led i kurset var vi på besøg i Parlamentarium. Jeg hørte, at der blev talt engelsk med udenlandske besøgende, og jeg tænkte, at jeg måske kunne få arbejde der. Jeg nævnte det for vores lærer Élodie, som forhørte sig i receptionen og hjalp mig med at få en e-mailadresse til bureauet, der rekrutterer kustoder.

Jeg indsendte straks min ansøgning og mit CV med samt 15 anbefalinger fra den amerikanske hær. Jeg havde et par jobsamtaler og arbejder nu i Huset for Europæisk Historie.

Jeg kan virkelig anbefale et besøg i museet, især for folk, der ikke kommer fra Europa, som vil opdage mange ting, de aldrig har lært i skolen. Fo eksempel gjorde billederne under temaet "Europa i ruiner" på tredje sal et virkelig stort indtryk på mig. På den ene side er der død og ødelæggelse, og folk sulter, mens diktatorer som Stalin og Hitler på den anden side synes at handle helt ustraffet.

Så jeg er meget glad for at kunne begynde, hvad jeg håber bliver en lang karriere i museumsbranchen i Bruxelles. Jeg ville bare ønske, at min familie snart kunne komme herop. Jeg har to døtre, Retaj and Layla – og jeg har ikke set dem siden november 2016.