Back to top

Opdagelsesområderne for familier er åbne hele sommeren!

Opdagelsesområder for familier

Prinsesse Europa og hendes bror Kadmos tager børnene med på en tidsrejse gennem opdagelsesområderne for familier. Opdagelsesrejsen og pashæftet giver børnene mulighed for på en kreativ måde at gå på opdagelse i Huset for Europæisk Historie. Familieområderne er rettet mod seks- til tiårige og befinder sig på fire af museets etager. De indeholder særligt udformede genstande, som må berøres, lavteknologiske afstemningssteder og interaktive spil, som er knyttet til udstillingerne.

Spændende aktiviteter

Gennem forskellige aktiviteter bliver børnene udfordret, og de opmuntres til at træde i fodsporene på de mennesker, der præsenteres i udstillingerne, og tænke over, hvor mange af fortidens spørgsmål stadig er aktuelle i vore dage. Miljøet og aktiviteterne gør det muligt for små grupper og familier at tale sammen og interagere med hinanden og de genstande og idéer, som de møder i udstillingen.

Opdagelsesområderne for familier gør museumsbesøget underholdende også for de små besøgende. Familier vil lugte, føle og opleve historien som aldrig før, mens de går på opdagelse i Europas fortid. Aktiviteterne omfatter rollespil i et rejsebureau fra 1960'erne, et kostumegalleri og en nyfortolkning af, hvordan robotter og ubåde vil ændre vores verden.

Åbningstider

Familieområderne er nu åbne i hele museets åbningstid. Aktiviteter under vejledning af en museumspædagog, bl.a. udklædning i historiske kostumer og rollespil i rejsebureauet, finder sted

på onsdage mellem kl. 14.00-17.00

og på lørdage og søndage mellem kl. 10.30-11.30 og kl. 14.00-17.00.