Når murene taler!
Plakater • promotion, propaganda and protest
30. april – november 2022
Plakaten, som vi kender den i dag, blev til i Europa i slutningen af det 19. århundrede som udslag af en stadig mere kommercialiseret verden og sidenhen af politiske ideologier i opposition til hinanden. Plakaten dominerede det offentlige rum i kraft af sin størrelse og fremtrædende plads og satte dermed sit præg på byernes udseende. Plakater er således øjebliksbilleder, skabt til et bestemt moment, men mange af dens virkemidler bruges igen og igen og vækker fortsat genklang i den kulturelle erindring i dag. Udstillingen "Når murene taler" fører den besøgende gennem et udvalg af plakater fra Huset for Europæisk Histories samling, fra 2. verdenskrigs og koldkrigstidens propaganda til eksplosionen i kulturudveksling og turisme samt fremvæksten i efterkrigstiden af mangestemmige sociale bevægelser, og den afdækker de sammenfiltrede lag af Europas deling og forening. Dette materiale afspejler udviklingen og omformningen af de europæiske byers offentlige rum, stiller skarpt på de væsentlige skift i europæiske plakaters designhistorie og på paralleller, sammenhænge og indbyrdes påvirkninger på tværs af grænserne.
Udstillingens indhold
Sektionen Opbrud og enhed skitserer plakatens funktion som både agent for og vidne til de ideologiske krydsninger og sammenstød, der har præget europæisk historie siden 1. verdenskrig. Titlen spiller på modsætningsforholdet og spændingerne ved de ideologiske kampe og væbnede konflikter i Europa ned gennem det 20. århundrede, men udtrykker samtidig også viljen til samarbejde og fremgang gennem fredeligt og gensidigt samvirke.
Sektionen Bomme og bindeled belyser grænsers dobbeltsidige væsen: både fysiske og begrebsmæssige, konstruerede eller fysiske barrierer. Den Europæiske Union står centralt i den aktuelle debat om migration og menneskerettigheder på den ene side og national selvstændighed og protektionisme på den anden. Således ses EU dels som et helle for menneskerettighederne og dels som en afvisende fæstning. Kulturarrangementer, sport, festivaller og tematiske markeder søger at genspejle idealer om samfundet og bidrager til at definere de sociale, kulturelle, økonomiske og private aspekter af det at være europæer.
Aktivisme og protest belyser plakater om oprør som det ideale medium for at stille politiske krav og som værdifulde vidnesbyrd om kampen for menneskerettighederne. Det komplekse sammenfald af stadig mere forskelligartede politiske krav, interessekonflikter og ideer om ret og rimelighed i efterkrigstidens Europa er resultatet af den pluralisme og polarisering, der består i det moderne samfund.
Udstillingens sidste sektion sætter under overskriften Efter plakaten? spørgsmålstegn ved plakatmediets rolle i dag og i fremtiden. Til trods for de digitale fremskridt i det 21. århundrede, så bruges plakaten stadig til at influere adfærd og loyaliteter. I denne sektion udstilles kunstværker, eftersom kunsten ofte ansporer os til at reflektere over vores eksistens og vores miljø.
Indledning
Opbrud og enhed
Bomme og bindeled
Aktivisme og protest
Efter plakaten?
Læringssynopsis
Plakater fungerer som et middel til at informere, men også til at undervise eller endda manipulere. De afspejler de samfundsmæssige opgør om ideer, magt og rigdom og de giver borgerne en kraftig stemme til at ytre sig om sociale, kulturelle eller politiske spørgsmål. Plakater kan med andre ord være en handlende part i eller et vidne til de ideologiske konfrontationer i Europas historie; de afspejler situationen på et givent tidspunkt og giver os en righoldig samling af europæiske fortællinger. Emnet er derfor et hensigtsmæssigt læringsredskab for borgere såvel som elever, idet det kan skærpe mediekundskaberne og bidrage til at øge kendskabet til udviklingen af "det offentlige rum" i Europa.
Læringsprogrammet til "Når murene taler" lægger op til lærerig inddragelse af publikum og omfatter grundige læringsmaterialer, der hjælper museets besøgende med at sætte plakaterne ind i en større sammenhæng. Hvad var plakatens historiske kontekst, fra ideen til dens virkning? Hvem kom frem med den? Hvem var de tiltænkte modtagere? Læringsprogrammet vil være et sted, hvor de besøgende kan bruge en bred vifte af læringstilgange og perspektiver. Udstillingens interaktive afsnit omfatter specifikt:
"Plakat i fællesskab" – Interaktiv aktivitet, hvor de besøgende designer deres egen plakat ved brug af visuelle fragmenter fra en række af udstillingens plakater, skaber originale slogans og følger udformningsreglerne, så deres plakat får gavn af stærke virkemidler og kan vises frem på en skærm på udstillingen.
"Se sammenhængen" – De besøgende får til opgave at indkredse konteksten til de plakater, de netop har set på udstillingen. De vil skulle matche plakaten med det historiske billede, der repræsenterer konteksten, ophavsmanden eller de tiltænkte modtagere, og således lege historiker på opdagelse.
"Murene taler – og hvad svarer du?" er en introduktion for grundskoleelever i den europæiske histories milepæle. Her gives der også svar på, om du kan stole på en plakat, og eleverne udstyres dermed med nøglen til at analysere fortidens billeder. Elever på gymnasialt niveau vil få lejlighed til at lære om europæisk historie gennem plakater, der handler om menneskerettigheder, migration, Europa-Parlamentsvalg, konflikt såvel som kultur- og sportsarrangementer.