Back to top
Udstillingen Fake For Real – et overblik

Denne udstilling handler om forfalskninger i historiens løb. Den kigger på de specifikke historiske omstændigheder, som forklarer, hvordan forfalskningerne opstod, hvilke interesser og motiver der lå bag dem, hvilke konsekvenser de havde, og hvordan de i sidste ende blev afsløret. Det er vores mål at vise, at forfalskninger ikke blot er et nutidigt fænomen, men går langt tilbage i historien. Vi drøfter også, hvordan man kan beskytte sig mod at blive bedraget og vildledt.