Back to top

BRISTEDE VISHEDER

Global recession og oppustede energipriser – det europæiske opsving i efterkrigstiden kom til en brat afslutning i 1970'erne. Nye sociale bevægelser udfordrede den politiske orden.

Midt i den økonomiske og sociale uro fortsatte Det Europæiske Fællesskab med at opbygge fællesmarkedet. Grækenland, Portugal og Spanien blev nye medlemsstater, efter at de havde rystet diktaturets lænker af sig.

De kommunistiske lande, der var plaget af strukturproblemer, gik ind i en forfaldsperiode, og i 1989 – tohundredeåret for Den Franske Revolution – blev disse regimer væltet, hovedsagligt ved fredelige revolutioner.

Afslutningen af Den Kolde Krig gav Europas lande mulighed for gradvist at komme tættere på hinanden. Tidligere kommunistiske lande begyndte at søge ind i Den Europæiske Union, hvilket fordoblede antallet af medlemsstater. Landene blev enige om at opgive flere og flere af deres beføjelser for at opnå overnational effektivitet.

Selv om finanskrisen og eurokrisen i 2008 har vist, hvor tæt forbundet Den Europæiske Union er, har disse kriser også afsløret vigtige mangler. De er prøvelser for den europæiske solidaritet.

Entrance to fifth floor - Shattering Certainties

OPSVINGETS AFSLUTNING

I 1973 eksploderede olieudgifterne, da de arabiske producentlande i Organisationen af Olieeksporterende Lande (OPEC) firedoblede deres priser. Konsekvensen var en global energikrise og recession, der stoppede Europas opsving.

Den vesteuropæiske tro på ubegrænset vækst blev knust, og traditionelle industrier som stålproduktion og minedrift gik i forfald, mens nye teknologiske og økonomiske sektorer voksede frem. De vestlige lande skulle nu til at håndtere de barske realiteter med lav vækst, inflation og massearbejdsløshed.

DEMOKRATISERING I VESTEUROPA

Den nye generation, der lod sig inspirere af studenteroprørene i slutningen af 1960'erne, ønskede forandring og var parat til at kæmpe for den. De unge var trætte af de gamle holdninger og de måder, tingene blev gjort på, som ikke havde ændret sig i årtier, og de krævede flere rettigheder for den enkelte og flere muligheder for politisk indflydelse.

I Grækenland, Spanien og Portugal brød diktaturerne sammen i årene 1974 og 1975. Selv om det foregik på forskellig vis i de enkelte lande, gennemlevede de alle tre en periode med politisk ustabilitet, økonomisk krise og smertefulde historiske stridigheder på deres vej mod demokrati. De skulle senere komme ind i folden hos Det Europæiske Fællesskab.

KOMMUNISMEN UNDER PRES

I løbet af 1970'erne og 1980'erne blev modsætningen mellem den kommunistiske propaganda og realiteterne i folks dagligdag mere og mere tydelig. Økonomisk stagnation afløste den tidligere hurtige vækst, og landene var gældstyngede.

I slutningen af 1980'erne skabte fødevareknaphed, konstant overvågning, censur, restriktioner og endda forbud mod rejser uden for kommunistblokken frustrationer og spændinger, i nogle tilfælde i en helt uudholdelig grad, blandt borgerne i disse lande. Alle disse frustrationer bidrog i sidste ende til kommunismens endelige fald i 1989.

MILEPÆLE I DEN EUROPÆISKE INTEGRATION II

Der skete en optøning i forholdet mellem vestblokken og østblokken. I 1975 mødtes femogtredive lande, herunder USA og Sovjetunionen, i Helsingfors, Finland, til Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

1979 – en historisk anledning til øget demokrati i Europa med det første direkte valg til Europa-Parlamentet for medlemsstaternes borgere. Denne vigtige forsamling ville ikke længere blive valgt af de nationale parlamenter. Den var nu det første internationale organ, der blev valgt ved almindeligt direkte valg.

Hvad er det indre marked? Det er etableringen af et fælles økonomisk område, hvor mennesker, penge, varer og tjenesteydelser kan bevæge sig frit. Det europæiske indre marked har været et af Det Europæiske Fællesskabs primære mål siden dets grundlæggelse.

DET NYE EUROPAKORT

Efter 1989 skulle Europakortet igen tegnes om med nye statsdannelser og gamle grænser, der blev lagt om.

I 1990 blev et genforenet Tyskland på fredelig vis en realitet under international overvågning. Det samme kunne dog ikke siges om det tidligere Jugoslavien, hvor etniske, religiøse og kulturelle stridigheder førte til brutale borgerkrige og etnisk udrensning.

MILEPÆLE I DEN EUROPÆISKE INTEGRATION III

Uanset om de kan lide det eller ej, bliver europæernes liv stadig mere ens, selv om deres forskellige kulturelle identiteter fortsat er i fuldt vigør... Åbne grænser, øget mobilitet, bedre kommunikation, fælles love og en fælles valuta har alle en virkning. Man kan kaldet det for "europæisering".

Den Europæiske Union er i dag mere politisk forenet end nogensinde før, men internt er der stadig mange forskelle. Hvad vil fremtiden bringe? Vil Europa blive stadig mere integreret? Elle vil Europa igen blive opdelt? Vil de oprindelige forestillinger – om fred og de fire frihedsrettigheder – holde stand mod tidens prøvelser?

FÆLLES OG SPLITTEDE EUROPÆISKE ERINDRINGER

Meget har ændret sig i Europa gennem de sidste 25 år efter kommunismens fald. Arkiver og dokumenter, der engang var låst væk, er blevet tilgængelige og har givet indsigt i undertrykte folks erfaringer og erindringer. Det har resulteret i en grundlæggende ændring i fortolkningen af historien.

Offentlige monumenter, mindesmærker, gadenavne, museer og endda skolebøger har været og er fortsat omstridte punkter i erindrings- og forglemmelsesprocessen. Spørgsmålet får ny relevans: "Hvad er europæisk erindring?"