Back to top

HYLDEST OG KRITIK

Nu er det op til dig! Dette udstillingsområde handler om dine meninger! Hvad er Europa? Hvad gør, at du føler dig "europæisk"? Hvad er vores europæiske kulturarv? Hvis du er kommet her i dag fra et sted uden for Europa, hvad er da din opfattelse af Europa og europæerne?

Hvilken relevans har vores erindringer? Vores erindringer om fortiden er vigtige for os; de bringer os sammen og river os sommetider fra hinanden. Historiske studier og en forståelse af vores europæiske kulturarv er afgørende processer i forståelsen af vores fortid, nutid og fremtid.

Entrance to sixth floor - Accolades Criticisms

EUROPA SET UDEFRA

Hvordan opfattes Europa udefra? De genstande, som er udstillet her, stammer fra museer rundt omkring i verden og giver forskellige indsigter i, hvordan andre kulturer har opfattet Europa og europæerne. Den første kontakt med europæere var ofte præget af nysgerrighed. Efterhånden som de europæiske lande skaffede sig herredømme over det meste af verden gennem kolonialisme ændredes opfattelserne og blev præget af de negative erfaringer med undertrykkelse, slaveri og udnyttelse. Men Europa blev af mange også idealiseret som et sted med en raffineret kultur og universelle værdier, som var nedarvet fra kontinentets klassiske oldtid.

ANNERKENDELSE OG KRITIK

I 2012 blev Den Europæiske Union tildelt Nobels Fredspris for sit bidrag til fremme af fred og forsoning, demokrati og menneskerettigheder i Europa gennem mere end seks årtier. Modstandere kritiserede dog pristildelingen på grund af de ekstremt vanskelige økonomiske kår, som tyngede millioner af EU-borgere, og satte dermed spørgsmålstegn ved EU's fremtidige rolle.

BRUXELLES: EN HOVEDSTAD UNDER FORVANDLING

Det var aldrig planlagt, at Bruxelles skulle blive Europas hovedstad; det skete ret tilfældigt og slet ikke med vilje. I dag er Bruxelles firedobbelt hovedstad: for Europa, for Belgien, for Flandern og for regionen Bruxelles.